Handelsbetingelser

Hornbæk Brocante Aps 
Lars Kuhlmanns Vej 6A
DK-3100 Hornbæk
Email: info@hornbaekbrocante.dk
Tlf.: +45 21 42 00 00
Cvr nummer: 66 14 78 19

Betaling

Hornbæk Brocante modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, MobilePay og bankoverførsel. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK og inklusive moms (ifølge reglerne for brugtmoms). 

Levering

FRI FRAGT: Leveringstiden er 3-4 hverdage. Vi sender gratis til postnumrene 1050-3640. Levering til andre postnumre og ikke-brofaste øer i Danmark vil blive pålagt en fragtomkostning, og kunden vil altid blive kontaktet på forhånd.

Vi sender ikke til udlandet og ikke til Færøerne og Grønland. 

HENT SELV: Varen kan også afhentes på vort lager Engholmvej 5, 3100 Hornbæk. Tidspunkt for afhentning skal aftales på forhånd med Hornbæk Brocante. 

Reklamationsret

Varen er købt som beset på vores hjemmeside eller lager. Alle varer er brugte varer og der kan forekomme skår i keramik eller brugsspor på andre varer. Disse vil fremgå af vore fotos på hjemmesiden. Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for varer, som ikke svarer til den beskrivelse, der findes på hjemmesiden. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet. Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. Hornbæk Brocante dækker ikke returneringsomkostningerne.

Ved returnering af varen sendes den til:

Hornbæk Brocante – Lars Kuhlmanns Vej 6A, 3100 Hornbæk

Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav. 

Refusion

Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysniger i form af reg.nr. og kontonr., så det aftalte beløb kan overføres. 

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag

  • hvor du modtager varen eller
  • får den sidste vare fysisk i besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis eller ad flere omgange.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde. 

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 3 dage efter at varen er modtaget og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på info@hornbaekbrocante.dk. I meddelesen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelsen af varen, med mindre du forinden skriftligt og tydeligt giver meddelelse herom.

Hos Hornbæk Brocante tager vi forbehold for eventuelle fejl i de angivne priser. Der tages forbehold for udsolgte varer.

Brugtmoms

Hornbæk Brocante sælger efter de særlige regler for brugtmoms og købsmoms kan derfor ikke fradrages.